top of page

Barndomstraumer – når fortiden påvirker voksenlivet

  • Forfatters billede: Jeanette Hylleborg
    Jeanette Hylleborg
  • 31. okt.
  • 3 min læsning

Barndomstraumer er ikke nødvendigvis om tydelige eller isoleret set voldsomme hændelser, men et følelsesmæssigt klima, hvor man som barn manglede tryghed, følelsesmæssig stabilitet, nærvær og oplevelsen af at være helt okay, som den man var.


Barndommen ligger langt tilbage, du har et godt liv på mange måder – og alligevel vender de tilbage til de samme mønstre: uro, skam, selvkritik eller følelsen af at stå udenfor.


Når trygheden mangler i barndommen

Et barn har brug for at mærke, at det er elsket og forstået – også når det er ked af det eller vredt.

Hvis man vokser op med forældre, der er uforudsigelige, aggressive, vrede, kritiske eller følelsesmæssigt svingende eller fraværende, lærer man hurtigt at tilpasse sig for at overleve følelsesmæssigt.


Som barn lærer man derfor at:


  • scanne stemningen i rummet

  • lægge låg på sine egne behov

  • tage ansvar for andres følelser

  • at glatte ud og undgå at skabe konflikter


De mønstre var engang nødvendige og kreative og dygtige måder at overleve på. Men de vil ofte følge os ind i voksenlivet – og blive til de forsvar, mange kender som:


  • Pleaseren, der altid vil gøre det rigtige og sørge for, at alle har det godt

  • Perfektionisten, der prøver at være fejlfri for ikke at risikere kritik eller afvisning.


  • Den stærke, som klarer alt selv og sjældent beder om hjælp.


  • Den tilbagetrukne eller rolige, som undgår at vise følelser for at bevare kontrol.


Disse strategier blev skabt ud fra kærlighed og overlevelse – men som voksne kan de stå i vejen for ægte nærhed og ro.


Når barndomstraumer stadig bor i kroppen

Selv mange år senere, som voksne, kan vi fortsat reagere ud fra de mønstre, der engang hjalp os med at overleve.

Måske føler du dig overvældet af følelser, du ikke forstår, eller du mærker uro og skyld, når du siger nej.


Det er ikke fordi, du overreagerer – det er fordi kroppen husker.

Nervesystemet kan stadig være på vagt, som dengang det lærte, at kærlighed og tryghed ikke var givet.

Kompleks PTSD (CPTSD)

Mange voksne med barndomstraumer oplever noget, der minder om det, man kalder kompleks PTSD (CPTSD).

Det handler ikke kun om én voldsom hændelse, men om langvarig følelsesmæssig utryghed, der skaber et udviklingstraume.


Typiske tegn kan være:


  • følelsesmæssige udsving og indre uro

  • en hård, selvkritisk indre stemme

  • vanskeligheder med at mærke egne behov og grænser

  • følelsen af at være “udenfor” eller ikke høre til

  • en vedvarende trang til at yde, præstere eller please for at blive accepteret.


Disse reaktioner er ikke et tegn på svaghed – men på, at du har været kompetent og har gjort dit bedste for at beskytte dig selv.


Vejen mod heling

Heling handler ikke om at glemme, men om at lære at føle sig tryg i nutiden. Det, der er sket, kan vi ikke ændre, men vi kan ændre det, det gør ved dig, og det, du gør med det i dag.

I terapien arbejder vi i dit tempo med at forstå dine reaktionsmønstre og at give plads til de sider af dig, der engang måtte kæmpe for at passe ind.

Barndomstraumer kan heles i terapien, hvor vi arbejder med at forstå dine reaktionsmønstre og at give plads til de sider af dig, der engang måtte kæmpe for at passe ind.

Vi udforsker, hvordan du kan:

  • blive opmærksom på, hvad der sker i dig, når gamle mønstre vækkes

  • mærke dig selv og være autentisk i mødet med andre,

  • opdage, hvordan det er at vise mere af dig – også når det føles sårbart.


Du kan få det bedre

Barndomstraumer behøver ikke definere dit voksenliv.

Med tid, støtte og forståelse kan du lære at finde ro og styrke i dig selv og skabe relationer, der føles trygge og ægte.


Hvis du genkender noget af det, jeg beskriver her, er du velkommen til at kontakte mig.

Sammen kan vi undersøge, hvordan fortiden stadig spiller ind – og hvordan du kan skabe et liv med mere ro, nærvær, autenticitet og frihed. Find ledige tider.

Psykoterapi Gentofte 

v/Jeanette Hylleborg
Christiansholms Tværvej 13
2930 Klampenborg   

31 72 46 96
jh@psykoterapi-gentofte.dk
 

CVR 27562493

  • Instagram
  • Facebook

©2023 Psykoterapi Gentofte

bottom of page