top of page

Kærligheden og dens tre sider i Sternbergs trekant – hvilket slags parforhold er jeres?

  • Forfatters billede: Jeanette Hylleborg
    Jeanette Hylleborg
  • 13. okt.
  • 3 min læsning

Kærlighed kan være både fantastisk og udfordrende.

Nogle gange føles det som om, man har mistet gnisten, forpligtelsen eller nærheden, og man længes efter afklaring eller at finde hinanden igen. Der er hjælp og støtte at hente i parterapi.


Her kan Robert Sternbergs kærlighedstrekant være en inspiration - og måske en øjenåbner.

Den giver et klart bud på, hvad kærlighed består af, og hvordan man kan tage hul på snakken bl.a. i parterapi.


Forstå kærlighedens tre sider – nærhed, lidenskab og forpligtelse – og hvordan parterapi hos Psykoterapi Gentofte kan hjælpe jer med at genfinde kærligheden.
Forstå kærlighedens tre sider – nærhed, lidenskab og forpligtelse – og hvordan parterapi hos Psykoterapi Gentofte kan hjælpe jer med at genfinde kærligheden.



Kærlighedens tre sider: nærhed, lidenskab og forpligtelse



Den amerikanske psykolog Robert Sternberg beskriver kærlighed som en trekant med tre sider:


Nærhed Nærhed handler om at føle sig tryg, set og forstået. Følelsen af at være venner, at kunne lide hinanden, have hinandens ryg og løfte og støtte hinanden. Det er den følelsesmæssige forbindelse, der gør, at I kan dele tanker og følelser uden frygt, og at støtte hinandens vækst og udvikling.


Lidenskab Lidenskaben er gnisten, lysten, seksualiteten og spændingen i forholdet. Den får os til at mærke begejstring og fysisk tiltrækning.


Forpligtelse Forpligtelsen er beslutningen om at vælge hinanden – igen og igen. Det handler om at stå sammen, også når livet bliver udfordrende. At ville hinanden, skabe noget sammen, lægge fremtidsplaner og måske bo sammen og stifte familie.


Når disse tre sider er i balance, føles kærligheden stærk, tryg og levende.


Der kan helt naturligt være perioder i et forhold, hvor dele i kærlighedstrekanten ikke er særligt i spil. Det er helt naturligt, f.eks. i tider med små børn, sygdom eller andre belastninger, hvor fokus ligger på at få hverdagen til at fungere. Kærligheden kan dog ofte genfindes, når der igen bliver overskud og nærvær i forholdet.



De syv typer kærlighed – hvilket parforhold er jeres?


Sternbergs model viser, at forskellige kombinationer af de tre sider skaber forskellige former for parrelation:


Den fuldendte kærlighed = nærhed + lidenskab + forpligtelse → den balancerede, modne kærlighed, som mange par længes efter.


Sympati = kun nærhed → et varmt venskab uden romantik.


Forelskelse = kun lidenskab → intens gnist, men uden dybde.


Tom kærlighed = kun forpligtelse → et forhold, der holdes sammen af vane eller pligt.


Romantisk kærlighed = nærhed + lidenskab → følelsesmæssig og fysisk tiltrækning, men uden retning.


Kammeratlig kærlighed = nærhed + forpligtelse → trygt og stabilt, men ofte uden meget gnist.


Blind kærlighed = lidenskab + forpligtelse → intens og hurtig, men uden følelsesmæssig dybde.




Parterapi – et sted at forstå og styrke kærligheden

I parterapi kan det være en øjenåbner at opdage, hvilken type kærlighed jeres forhold mest ligner – og hvad der skal til for at bevæge sig mod den relation, som I længes efter.


Det er helt naturligt, at kærligheden ændrer sig over tid.

Men når nærheden eller gnisten forsvinder, kan det føles ensomt, selvom man er to. Ved at forstå de tre sider af kærligheden kan I lære at pleje nærheden, genfinde lidenskaben og styrke forpligtelsen – så forholdet føles levende og meningsfuldt igen.


Parterapi giver jer et trygt rum til at tale ærligt, lytte og forstå hinanden igen.

Med støtte og redskaber kan I lære at skabe den form for kærlighed, der passer til jer – ikke kun i teorien, men i praksis.


Har I brug for støtte til udvikling og forståelse af jeres forhold?


Hos Psykoterapi Gentofte tilbyder jeg både parterapi og individuel terapi.

Jeg arbejder med udgangspunkt i jeres situation, jeres ønsker og jeres måde at være i kontakt på. På at genstarte dialogen og den gensidige forståelse - også for, at vi nogle gange er både forskellige og uenige som par.


Læs mere om Parterapi. Book tid. Parterapi introsession 995 kr.




 
 

Psykoterapi Gentofte 

v/Jeanette Hylleborg
Christiansholms Tværvej 13
2930 Klampenborg   

31 72 46 96
jh@psykoterapi-gentofte.dk
 

CVR 27562493

  • Instagram
  • Facebook

©2023 Psykoterapi Gentofte

bottom of page